Tid
og sted: Torsdage kl. 17:30 - 19:30 - Nørre Ørslev
Gymnastikforening, Gymnastikhuset
Periode: 04-09-2025 - 14-03-2026
Aldersgruppe: 12 til 24 år
Om holdet:
Er du klar på en sæson fyldt med rytme, spring, grin og masser af
udvikling? Så er juniorholdet lige noget for dig!
På dette hold kombinerer vi det bedste fra både rytmisk og
springgymnastik – vi træner styrke, smidighed, teknik og samarbejde,
og vi gør det med masser af energi og højt humør. Uanset om du har
gået til gymnastik i årevis eller er helt ny, så er du mere end
velkommen. Her er plads til alle.
Vi har fået friske, nye springinstruktører på holdet, som er klar
til at tage dig til næste niveau – hvad enten du er ved at lære dit
første salto eller finpudser dine tricks på airtracken. Og de to
rytmetrænere står altid klar med et smil og en god stemning – og er
klar på en sæson fyldt med fede rytmeserier, masser af sved på
panden og grin undervejs.
Vi har også ekstratræninger ca. én gang om måneden – her nørder vi
teknik, hjælper hinanden med serier og spring, og har det virkelig
hyggeligt sammen.
Vores mål er at skabe et stærkt hold og gøre os klar til forårets
opvisninger, som bliver noget helt særligt.
Så tag din ven, veninde – eller bare dig selv – under armen og kom
og vær med! Vi glæder os helt vildt til at se jer og til at skyde en
fantastisk sæson i gang!
VIGTIGE DATOER:
(Opvisningsdatoer mm. vil løbende blive meldt ud) Økonomi
Pris: 910,00 DKK
Instruktører:
Esther Westlund Sørensen
Villa Krogh
Gustav Ustrup Jørgensen